I dag holder min far sin 3. fødselsdag i himmelen. Stort tillykke far! Jeg er sikker på, at du har en fest deroppe. Det er vildt, at tiden er gået så hurtigt. Men der er selvfølgelig også sket rigtig meget siden d. 16. april 2017, hvor min søster og jeg var hos ham i Portugal lige inden han døde. Vi havde lige forladt hospitalet efter formiddags-besøget. Far var ikke længere ved bevidsthed med ingen tvivl om, at han fornemmede ting. Vi havde fortalt ham, at vi ville tage et smut ud til aloe vera plantagen (far dyrkede aloe planter og producerede bl.a. aloe juice i over 25 år i Portugal). Vi ville tjekke, om alt var ok derude og samtidig spise frokost på “festpladsen” – navnet på den skønneste plet midt i plantagen fyldt med eukalyptus træer og med skildpadder i søen, som vi jævnligt brugte som barbecue område. Da vi kom tilbage til hospitalet, havde far bestemt sig for at sige farvel en halv time forinden. Det var ikke lige en del af planen… Men samtidig var der noget meget symbolsk over det, at han lige netop valgte dette tidspunkt – mens vi nød naturen og stilheden hos hans elskede aloe planter.
Jeg savner ham stadig men han er heldigvis med mig hver eneste dag på mange forskellige måder. Da jeg skulle finde et firmanavn til min lille business, gav det så meget mening at bruge fars gamle firmanavn Prima Vida. Vida betyder liv på bla. portugisisk og Prima kan oversættes på flere måder – første, bedste, førsteklasses, god m.m. I min verden oversætter jeg det til “Det gode liv”. Og det giver rigtig meget mening ift. det jeg laver. Nemlig at hjælpe mennesker til et godt liv. Mit logo er også inspireret af fars gamle firma logo men også af et patchwork tæppe som far fik foræret af en taknemmelig kunde for mange år siden. Min fætter Ole Takai som har firmaet Ripples.dk er lykkedes helt fantastisk med at lave et udtryk som passer helt perfekt til mig.
Så jo, jeg savner far helt vildt og jeg glæder mig over at han har været med til at inspirere mig på mange områder. Billedet er 10 år gammelt fra en gokart tur, hvor far gav den fuld gas…
Tak fordi du læste med…
Kh Anne Cathrine
4 thoughts on “Tillykke far!”
Hej Anne Catrine
Hvor skønt at lærer lidt mere om dig og din far. Samt meningen med firmanavnet og det flotte patch work du har på væggen.
Det giver rigtig hod mening 🤗
Kære Sandie, mange tak det glæder mig meget at høre🙏 Kh Anne Cathrine
Sååå fint AC!! Det gir’ mening og jeg mærker dig så fint i dit skriv🙏🏻💙 Og ja intet er sort eller hvidt – tvært om snarere ‘både og’ …
Tillykke med din kære far og med dé gaver savnet af ham har bragt med sig. Kh Methe Sofia
Mange tak og lige præcis Methe Sofia❤️
Comments are closed.