Udtalelser

Hør hvad mine klienter siger om mig, og læs deres udtalelser af mine Body SDS behandlinger, Body SDS træning og forløb.

Hvad mine klienter siger om mig og mine forløb

min mission

Jeg hjælper dig med at få ro på følelserne og skabe en glad og stressfri krop

Jeg har selv gået vejen og min mission er at inspirere og motivere dig til også at finde modet til at skabe et meningsfuldt, sundt og balanceret liv med ro og lethed i hovedet og i kroppen.

Trine Faarbæk

hvad tidligere deltagere siger om

Forny Dit Liv akademiet

hvad mine klienter siger om

Body SDS træning

Jeg har vist ikke kunnet undvære træningen!

I efterårsferien var vi på en skøn ferie til Tenerife, men jeg fik et trælst migræneanfald i slutningen af ferien og det har faktisk hængt ved efter vi kom hjem i mere eller mindre grad hele denne uge.

I onsdags kunne jeg ikke deltage, da min mand havde fødselsdag, så her til formiddag var jeg i gang med re-play og hvilken effekt!!

Jeg synes for første gang i over en uge, at migrænen er helt væk!!!

Jeg har levet med migræne siden mine teenageår og i nogle perioder er jeg meget hårdt ramt (spændinger og stress er helt klart de værste fjender) og jeg tager dagligt medicin.

Jeg tror træningen gør at jeg kommer af med både spændinger og ikke mindst, noget af der du kalder “gammelt lort” som ophobes i dagligdagen.

Tak for at brænde igennem til os hjemme i stuerne.

Kvinde

Fast deltager på online Body SDS træning

hvad mine klienter siger om

Mentorforløb

hvad mine klienter siger om

Body SDS behandling

Jeg vil bare sige stort tak for det du (vi) gjorde for mig i dag. Det var en meget spændende og på en måde forløsende måde at arbejde med mig selv på. Stor ros til din måde at gå til mig på.

Jeg følte mig meget tryg og anerkendt i den måde, som jeg går og føler og har det indeni. Det tror jeg ikke, jeg har prøvet før.

Ung kvinde

Et opgør med den abe, der gennem lang tid, måske hele mit liv, har trampet hårdt og brutalt på min højre skulder.
Jeg har efterhånden haft en del vilde oplevelser på denne briks, men i dag toppede det.

Nogen siger, at det kræver mod at nå frem til den forløsning, der kan bringe dig hjem.
Jeg må sige, at denne, årets sidste behandling hos Prima Vida krævede, at jeg gravede ekstra dybt for at finde det mod, som var nødvendig.

Det var endelig blevet tid til at tage et opgør med den abe, der gennem lang tid, måske hele mit liv, har trampet hårdt og brutalt på min højre skulder.
Den abe, som igen og igen har skældt ud og fortalt mig, at jeg ikke rigtig dur og bare skal tage mig sammen, skal nu neddrosles, for til sidst helt at rejse bort, da den ikke bidrager med noget positivt til min videre rejse mod frihed og indsigt.

Gang på gang bliver jeg imponeret over, hvad Anne Cathrine kan udrette med sin viden, engagement og blotte tilstedeværelse. Jeg kommer ind i rummet, fortæller hende et sted, som gør ondt, og vupti – hun rammer lige ned i materien og beskriver meget rammende, hvad det egentlig handler om. Hun formår endda at gøre det med en blanding omsorg, empati og kærlige provokationer, så min indre soldat vækkes og gøres klar til forandring og overgivelse i stedet for kamp.

I dag oplevede jeg, på den vildeste måde, hvordan vores energier arbejdede sammen om den nødvendig forløsning. Hele rummet sitrede af sorg og smerte, der væltede op til overfladen, for til sidst at slippe noget af sit tag i min krop, mens nervesystemet regulerede sig selv og blev afslappet og rolig.

Af hjertet tak for dette møde.

26

Louise Bach

49 år, 49 år, psykoterapi studerende

Man skal bare have en behandling hos dig for at forstå, det du kan ikke kan gøres op i kroner og ører. Hos dig er det kropsbehandling, hjælp til at forstå hvorfor kroppen larmer og mental styrke.

Alt i samme behandling, hvis man er åben for det. Det ville i princippet betyde at der skulle 2-3 behandler til. Det du kan og gør, er priceless.

Klient fra Skagen

Prima Vida_Komprimeret (41 of 77)

Når frygten for at miste fylder mere end glæden ved at have
At går fra at være et velfungerende menneske uden de store bekymringer i livet, eller i hvert fald flest rationelle bekymringer, til at i perioder ikke at kunne sove en hel nats søvn, have en krop på overarbejde og et tankemylder så stort og betændt, at det ikke altid er sort/hvidt mere…

Jeg har i mange år vidst, at jeg havde nogle mærkelige tanker, som jeg ikke delte med nogle før for et par år siden. Tanker om døden. Og ikke kun tanker, men også visualiseringer. Mere konkret tanker og billeder af, at primært min far døde lige foran mig – Ved middagsbordet, i sofaen, i bilen osv. Men også generelt at mine nærmeste familiemedlemmer bliver syge, kommer til skade, bliver efterladt eller dør, og ind i mellem, at jeg selv gør – og bekymringer om, hvad døden egentlig er. Det skal ske en dag – det er jeg klar over. Men det irrationelle i mig, fortæller mig, at jeg skal gøre ALT jeg kan for at undgå det for min familie og mig selv. Og jeg kan ikke gøre noget og deraf opstår min frygt.

Et stort tabu, som nærmest ingen snakker om. Jeg er i hvert fald ikke stødt på nogle, der gør. Så her er jeg fuld af angst og fobi for at miste. Ordet “død” tricker mig. Sygdom tricker mig. Ikke at have kontrol tricker mig. Hvis nogen omkring mig har en nærmeste, der går bort, tricker det mig. Selv “at miste” tricker i alt åbenlyshed.

Foruden det ”lider” jeg af meget lavt selvværd. Måske har jeg haft det siden barndommen. Måske er det kommet i løbet af mine teenageår. Måske i mine voksne år. Det har i hvert fald ophobet sig. Jeg lært mig selv at kompensere for det ved at overfodre min selvtillid; ”jeg skal være den bedste”, ”jeg skal være den tyndeste”, ”jeg skal være den hurtigste”, ros, anerkendelse – i ALT jeg gør. Arbejde, sociale sammenhænge, forhold, sport, you name it. ALTID den bedste eller én af de bedste.

Kombineret med mit ”pleaser-gen” ender det ud i en farlig cocktail:

Mig der gør alt for at please andre/være den bedste.
Mig der får anerkendelse/ros.
Mig der fodrer min selvtillid for at kompensere for det manglende selvværd.
Mig der hurtigt føler sult efter anerkendelse/ros igen.

Fordi jeg tror ikke selv på, at jeg er god nok i mig selv. Andre skal synes det – ellers gælder det ikke! Og folk ser det ikke. De tror, jeg har det godt med mig selv, fordi selvtilliden er der i stor stil.

I slutningen af sidste år anede jeg ikke halvdelen, af det som jeg gør nu. Jeg vidste, at jeg havde angst for at min far dør. Jeg vidste godt, at jeg er en kontrolfreak, der bestræbende higede efter at gøre folk glade ved at gøre ting for dem, pressede mig selv ud et sted til træning, hvor det ikke længere var sundt for mit hoved, og hvor jeg nok ikke følte, at jeg var heeelt god nok alligevel..

Efter endnu en henvisning til psykolog fra min læge, som bare ikke føltes rigtig, valgte jeg at søge andre, alternative veje. Og det blev begyndelsen på mit møde med Trine, som er på rejsen sammen med mig.

Her er det blevet et håndgribeligt projekt for mig, at arbejde mig derhen, hvor jeg gerne vil være med mig selv, min angst og mine tanker. Jeg mærker min krop på en anden måde, og forstår at mit helbred psykisk og fysisk hænger sammen.

Jeg skal passe på mig selv. Mit sind og min krop. Jeg skal trods alt have begge dele resten af mit liv. Begge dele skal behandles godt af MIG.

Jeg ved, at mine tanker omkring begge problematikker – både angst og mit lave selvværd – er en del af den jeg er, og det jeg førhen har været igennem. Og for hver gang, vi har en session, føles det lidt mere okay, at være mig og det jeg indebærer, det jeg kæmper med og det jeg skal arbejde på.

Min fobi eller angst for at miste er ikke gået væk endnu og jeg ved ikke, om den overhovedet gør, men jeg har fået værktøjer til at bearbejde tankerne, når de er der. Dybe vejrtrækninger, at øve mig i at snakke højt om det, som har været meget svært for mig især overfor min familie, for ”hvad nu hvis de bliver kede af det eller ikke forstår”, siger mit pleaser-gen til mig. Jeg skal tillade mig selv være bange for det, men også fortælle mig selv, at det er okay, at jeg har det sådan, for det er fordi, at jeg har et uroligt nervesystem, og det er ikke min skyld.

Ligeledes arbejder jeg fortsat med mit selvværd. Og min selvtillid. Selvværdet skal balancere med min selvtillid. Jeg skal ikke få quick fixes igennem selvtillidsboost mere, men arbejde på at have et sundt og stabilt selvværd.

Og hvordan gør man det? En øvelse for mig har været, at øve mig i at være den i midten, for det er vi i størstedelen af vores liv, siger Trine. Og det giver mening for mig. Jeg er god nok, selvom jeg er i midten. At gøre det til en succes at jeg f.eks. ikke er den hurtigste færdige til Crossfittræning, men at jeg ender i midten, for der er jeg lige så god, som jeg er, hvis jeg var den første færdige.

På samme tid går det også op for mig, at jeg ikke er den eneste, der måske går og har skavanker med selvværdet eller fobi for at miste, for når jeg åbner op for bl.a. veninder og fortæller, hvad mine fokuspunkter er, og hvorfor jeg måske gør noget anderledes end jeg plejer, bliver jeg til stor overraskelse flere gange mødt med ”Det burde jeg måske også arbejde med” eller ”Jeg har det faktisk også sådan”, og pludselig er jeg ikke så alene i mine følelser eller øvelser mere, og kan måske agere som en hjælpende og inspirerende hånd til, at de skal arbejde med noget inden i dem selv.

Sally

26 år

“At indse, at al forandring starter med mig selv, har givet den vildeste transformation på min egen rejse, men har afgjort også været en af de mest udfordrende opgaver.

Det hjælper “Empower metoden” dig til at forstå på en simpel måde.”

Trine