Prima Vida_Komprimeret (30 of 77)

De 4 årstider på blot én måned

Need to know om din menstruationscyklus

Jeg var godt 40 år, da det gik op for mig, at der var en årsag til, at jeg nogle gange godt kunne tabe mig 2,5 kg på en uge og andre gange slet ikke. Jeg fandt også ud af, hvorfor jeg sommetider kunne løbe 10 km med overskud og lette ben og andre gang føltes det som at løbe 100…

Fra jeg fik min menstruation første gang omkring 13 års alderen og indtil knap 30 år senere, havde jeg altså ikke skænket betydningen af de 4 faser i min cyklus den mindste tanke.

Min nyerhvervede viden fik jeg på et selvværdsforløb, jeg gik på, og jeg var blown away over poweren i min nye viden. Pludselig faldt alle brikkerne på plads, og alle mine frustrationer omkring at forstå min vægt, min udholdenhed, og mit overskud blev voldsomt minimeret.

Senere fik jeg også 2 andre meget vigtige indsigter, som i den grad forandrede min (knokle) måde at være i livet på.

Jeg fandt ud af, at ofte er intensiteten (smerter og blødning) under menstruationen eller hvor uregelmæssig cyklussen er, nemlig et udtryk for, hvor meget kroppen har været på overarbejde i løbet af cyklussen. Det kan være rent fysisk, altså hvor travlt vi har haft og hvor meget træning vi har lavet uden glæde. Det kan også også være rent mentalt i forhold til hvor mange (bekymrings-) tanker vi har haft, og endelig kan det også være psykisk i forhold til, hvor meget vores tanker (og livet) har aktiveret vores nervesystem og dermed gjort, at kroppen har været i en grad stress stilstand.

The power of your period

I denne uge vil jeg dele en lille bid fra et af modulerne på mit kursus “Forny dit liv”.

Jeg har kaldt modulet “The power of your period”, fordi er der virkelig meget power i at være taktisk ift din menstruation. På modulet  dykker vi endnu dybere ned i forståelsen af din krop, og vi ser på hvor mange ting, der egentlig har indflydelse på dit daglige velværet både kropsligt, mentalt og i forholdt til dine følelser.

De fire faser, årstider og månen - sådan hænger det hele sammen

Din cyklus arbejder i forskellige faser, og disse faser kan sammenlignes med de 4 årstider. De 4 faser betegner den tilstand som kroppen befinder sig i.

Jeg har valgt at kalde de fire faser for:

  1. Menstruation
  2. Ny begyndelse
  3. Forplantning
  4. Gå i hi

De 4 faser kan også sammenlignes med de 4 årstider:

  1. Menstruation ~ Vinter
  2. Ny begyndelse ~ Forår
  3. Forplantning ~ Sommer
  4. Gå i hi ~ Efterår

Og endelig kan de 4 faser også sammenlignes med månedens cyklus:

  1. Menstruation ~ Vinter ~ Nymåne
  2. Ny begyndelse ~ Forår ~ Tiltagende måne
  3. Forplantning ~ Sommer ~ Fuldmåne
  4. Gå i hi ~ Efterår ~ Aftagende måne

BDFF0DB6-40DA-42AD-A444-F2ED36CA7CFD

April måned er en forårsmåned, og i din cyklus vil det svare til dagene 7 til 12 efter du har haft din første menstruationsdag.

Foråret er kendetegnet ved en ny begyndelse. På samme måde har din krops biologiske rytme faktisk en ny begyndelse. Kroppen har netop sluppet det æg, som ikke blev befrugtet og den har i bogstavligste forstand lavet en hovedrengøring inde i dig og er max klar på forår i overført betydning.

Når du befinder dig i din forårstilstand i din cyklus, så hav fokus på en frisk start, hvad din overordnede mål er, udnyt perioden ift. at du er skarp og målrettet og dyrk sociale relationer, hvis du er til det. I perioderne forår og sommer har du også nemmere ved at overkomme ting, og det kan være nemmere at tabe sig, da bl.a. færre væskeophobninger.

Rigtig god fornøjelse med at være nysgerrig på din cyklus og din krop.

Månedens Opskrift

Kikærte Wrap

1

Her ser du min all-time favorite frokost wrap, som kan styles med lige præcis det fyld du har lyst til. Her får du et forslag med kikærter og avocado men husk at du bare tilføjer eller udelader, hvis du synes. Jeg anbefaler dog altid en form for kål, da den har så mange gavnlige virkninger bl.a. ift. stabilt blodsukker og fordøjelsen.

Du skal bruge 1 basis wrap + fyld.

Rigtig god fornøjelse med at forberede et måltid fyldt med nærende ingredienser.
Det har du nemlig fortjent!

Basis Wrap

Tilberedningstid: 10 minutter

Ingredienser:

2 store æg
1 håndfuld spidskål
Evt. lidt hakket løg eller forårsløg
Salt og peber

Alternative grøntsager:
Spinat, reven squash eller
hakket blomkål.

Sådan gør du:

  1. Snit spidskålen meget fint
  2. Pisk æggene godt med en gaffel og tilsæt den snittede kål
  3. Tilsæt salt og peber
  4. Hæld de sammenpiskede ingredienserne på en varm pande med lidt kokusolie, og steg wrappen på begge sider

Mens wrappen steger færdig, laves fyldet klar.

Fyld

Tilberedningstid: 10 minutter

Ingredienser:

Fyld

Kikærter
Snittet spidskål
Feldsalat e.l.
Avocado
Agurk
Pesto
Dressing
Purløg

Sådan gør du:

  1. Rist kikærterne på panden med fx. paprika, koriander, lime, chili, salt og peber
  2. Smør din wrap med pesto, – her har jeg brugt chilipesto
  3. Fordel kålen på den ene halvdel og læg de ristede kikærter ovenpå
  4. Tilføj salat
  5. Pynt med agurk og et par skiver avocado
  6. Top med dressing og purløg


Velbekomme!

Et godt tip!

Har du tid og overskud, så lav 2… Så har du til frokosten i morgen.

Fun Fact

Vidste du godt at...

Vi har en tendens til at tænke mere negativt, når vi ligger ned!

Det hænger sammen med, at vi i liggende position er mere sårbare (ligesom hvis vi var et dyr), og derfor bliver hjernen mere indstillet på eller modtagelig for “fare-signaler” og bekymringer.

Det kan måske forklare, hvorfor tankemylder til tider kan gå amok, når du vågner midt om natten?

Det her gør jeg, når bekymringer fylder om natten.

Træk vejret roligt ned mod din mave og giv slip på bekymringen på udåndingen. Som om bekymringen i bogstavligste forstand forlader kroppen samtidig med at du slipper åndedrættet ud gennem munden, som en “lænestols-udånding”. Aaaaaahhhhhh. Jeg gentager nogle gange, mens jeg siger sætningen:

“Selvom jeg fx. er bekymret over xxx, så elsker og accepterer jeg mig selv”.

Det er med til at få ro på dit indre system og skaber samtidig tryghed i kroppen, så det bliver nemmere at falde i søvn igen.

Sov trygt og del endelig dine oplevelser omkring øvelsen med mig.

Tusind tak fordi du læste med i denne uges udgave af Anti-stress Magasinet. Jeg er dybt taknemmelig for at du også er med på anti-stress rejsen. Har du lyst til at inspirerer et andet skønt menneske, så del endelig budskabet, så vi kan sammen kan bekæmpe stress og ubehag.

I næste uge kan du se frem til et indlæg om stress og traumer og så får du også en af mine ynglings quotes og en solstråle historie fra Malene som sad fat i stressens klamme greb.

På gensyn!

Kh Trine

Se også...

Episode 5: Presset på tid mor?

I dag få du en lille to-go-to-plan til din mor førstehjælpskasse, som du kan hive frem, når alt er kaos, og det hele føles umuligt at nå. Det er til de her perioder, hvor der er alt for lidt tid. Og hånden på hjertet, som børnefamilie, så er der rigtig mange perioder, hvor man føler, at man har for lidt tid.

Læs mere →

Episode 4: Mental førstehjælp

4. episode er dedikeret til dig, som som tænker rigtig meget og som føler dig maks presset og måske ikke er klar over hvorfor. Jeg har lavet en lille renseserviet til dig, som du kan lægge på lager i din mor førstehjælpskasse, som du kan bruge, når du har brug for lige at få overblik over “hudafskrabningen”.Altså til de her perioder, hvor du måske tvivler rigtig meget på dit morskab.

Læs mere →

Episode 3: Hvornår er nok nok?

eg opdagede, at jeg havde slukket lyset i min datters øjne. Hun sad bare der, lille bitte og helt forsvarsløs. Hun blev bare angrebet af mine ord. Hun græd ikke engang. Hun var bare helt tom. Lige der mærkede jeg sådan en kæmpe stor sort kugle i mit solarplexus, lige under brystet.

Læs mere →

Episode 2: Følelsesmæssig førstehjælp til mor

Kære Mor Er det en af de der dage i dag, som nærmest får en til at kaste håndklædet i ringen af bare afmagt. træthed, ked ad det hed eller raseri, så lyt med her og få akut førstehjælp til dit morliv. Jeg deler mit lille to-go-to trick som ofte forløser det største følelsesmæssige stormvejr inde i dig.

Læs mere →

Episode 1: Ro på mor

I 2014 fik jeg mit andet barn og så begyndte facaden for alvor at krakelere. Jeg kunne ikke længere følge med i min rolle som over-pleaser, over-doer og over-performer og jeg oplevede at det var enorm skamfuldt ikke at kunne “finde ud af det” med at være en god mor.

Hjertelig velkommen til denne første udgave af min podcast Ro på mor.

Læs mere →

Livet efter de 50 – del 4:4

I dag skal vi snakke om nydelse misforstås lidt, alt efter hvad der nu kommer først frem på nethinden. Nydelse mange ting. Jeg vil gerne snakke generel nydelse ift livet. Som jeg selvfølgelig ville ønske at jeg havde lært længe inden jeg fyldte 50 år.

Læs mere →