Prima Vida_Komprimeret (64 of 77)

Hvem er jeg til at snakke om stress?

Derfor kan du ikke sammenligne stress

Inden jeg fortæller lidt mere om hvorfor jeg snakker om stress, så synes jeg det er vigtigt at vide, at den måde vi oplever stress-følelsen på, kan være vidt forskelligt fra person til person. En ting eller begivenhed kan altså føles stressende for dig, men ikke nødvendigvis for din søster, veninde eller kollega.

En af de ting, der bl.a.  er udslagsgivende for, om noget  stresser dig, er hvordan du oplever din egen evne til at klare den eller de konkrete ting. Har du tillid til at det skal nok gå, du vil klare det, eller du har hjælp ved din side til at komme igennem det, så vil det stresse dig væsentligt mindre eller slet ikke.

Mærker du derimod en følelse af overvældethed, en manglende tiltro til at det nok skal gå og frygt for hvordan det nu vil ende, så bliver dit indre kampberedskab aktiveret og det udløses bl.a. stresshormoner, så du kan overkomme mere. Præcis lige som, hvis du skulle løbe fra en tiger. Det er i hvert fald det kroppen tror den skal for, fordi den kan ikke kende forskel på at løbe fra en tiger og frygte hvordan oplægget på arbejde skal gå eller hvis du er være ved at blive kørt over af en bus.

Hvis kroppen konstant bombarderes med stresshormoner, vil du opleve at leve i en tilstand af konstant stress og uro og ofte med (mange) smerter tilfølge.

Mit råd til dig i dag, er derfor:

Undlad at sammenligne dig selv i forhold til, hvad andre kan overkomme i hverdagen. Ikke to kroppe er ens og der er stor forskel på, om det føles trygt at være i livet = ikke så mange chok, traumer og usande tanker om dig selv. Eller om verden føles utryg og dit nervesystem aktiveres af selv den mindste tanke = gamle ophobninger af chok, traumer og et lavt selvværd.

Jeg ved hvordan det er at have stress eller føle sig konstant stresset, for jeg har selv været der.

Min store interesse for at studere hvordan vores kroppe reagerer på stress og min kæmpe passion for at hjælpe mennesker der oplever stress, med at få ro på nervesystemet og en glad og stressfri krop, stammer fra min egen smerte i hverdagen med børn, job og alt det midt i mellem.

Det har været et kæmpe arbejde, og det har kostet blod, sved og tårer at nå helt ned i bunden af “skabet”.

Dernede, hvor jeg havde gemt det allermest pinlige og skamfulde langt væk, som konstant fastholdt mig i uhensigtsmæssige handlemønstre, massiv selvkritik og en grum følelse af ikke at være god nok.

Men for at jeg kunne slippe stress og blive den mor, jeg ønskede at være overfor dem, jeg elskede allermest i hele verden, var oprydningsarbejdet en bydende nødvendighed og i virkeligheden slet ikke så hårdt, som “at lade stå til”.

I starten forstod jeg det ikke helt, men i takt med at tingene lige så stille og roligt begyndte at give mening for mig, startede min forvandling.

Endnu flere indsigter kom til, og jeg lærte flere nye metoder som gjorde, at frustrationerne blev færre og stresstilstanden meget  mindre.

I dag ser min hverdag helt anderledes ud:

Og sidst men ikke mindst. 

Jeg fortæller dig det her, fordi...

Hvis du tror, at der ikke er noget at stille op – lige som jeg heller ikke troede der var, så vil jeg bare lige sige, at det er der. Du har bare ikke fundet din vej, endnu!

Mit dybeste håb er, at du med Anti-stress Magasinet vil opleve inspiration til at finde troen og håbet og vil fortage bitte små anti-stess justeringer i din hverdag, som med tiden kan være med til at mindske stress og ubehag.

Jeg hepper på dig og du er altid velkommen til at række ud, hvis du gerne vil have mig som din personlige hjælper og sparringspartner på din rejse.

Månedens Film

"Maudie"

 

Maudie er ikke som de fleste og er blevet placeret, af sin bror, hos deres tante som får betaling for at passe på hende. Men Maudie længes efter et liv med mere indhold og ønsker at løsrive sig.

Hun bliver ansat som husholderske hos enspænderen Everett, og snart begynder hendes kunstneriske evner at udfolde sig.

En lille filmperle, der på fineste vis fortæller historien om, hvordan livet stille og roligt kan udfoldes, også på trods…

Det ikke er en romantisk mainstream film.…det er en smuk, ægte og livsbekræftende film.

Filmen er bygget på den canadiske folk art kunstner Maud Lewis’ liv.

God fornøjelse!

Prima Vida_Komprimeret (55 of 77)

Skab de bedste arbejdsbetingelser for hoved og krop

Trænger din krop til at blive fornyet?

Altså uden kosmetiske indgreb, kiropraktor besøg eller timevis af træning i det lokale fitnesscenter, med tungen hængende ud af halsen nonstop?

I denne uge vil jeg gerne introducere dig for en ny måde at træne på, baseret på respekt for kroppen og dit nervesystem og med en ny motivation for at bevæge dig.

Body SDS træning er den mest selvkærlige og effektive træningsform, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med.

Der starter nye hold op i januar, april, august og oktober og du skal være hjertelig velkommen i vores fællesskab som tæller over 50 af skønne kvinder i alle aldre.

Du kan vælge mellem fysisk deltagelse i Aalborg eller Gistrup, eller du kan deltage online.

Kom med og få et indvendigt brusebad som en af mine skønne faste deltagere siger om træningen.

Du kan læse meget mere om træningen lige her:

Kh Trine

Se også...

Livet efter de 50 – del 2:4

Og pludselig stod jeg der, alene i et øjebliks stilhed midt i min 50 års fødselsdagsfest. Musikken spillede blidt i baggrunden, mens latter og snak fyldte luften. Jeg så mig omkring og kunne mærke at de virkelig hyggede sig. Og så, som et lyn fra en klar himmel, ramte det mig – en bølge af følelser, som jeg slet ikke havde set komme. Tårerne begyndte forsigtigt at trille ned af mine kinder.

Læs mere →

Livet efter de 50 – del 1:4

50… Det er jo bare et tal… Sådan har jeg tænkt flere gange det sidste år omkring det faktum, at jeg nu er en version 5.0. Halvtreds, håbefuld og handlekraftig (afledt af fyrre, fed og færdig…). Ord som jeg på ingen måder kunne relatere til, da jeg var 40 år.

Læs mere →

Åh nej… Motion!

Stress er ofte årsagen til at vi kan føle os både fysisk og mentalt udmattede. Denne udmattelse kan mindske energiniveauet og motivationen til at deltage i fysisk aktivitet. Træthed og udmattelse er almindelige symptomer på stress, hvilket kan gøre selv simple træningsrutiner overvældende.

Læs mere →

Ustyrlige cavings

Stress kan have en dybtgående indvirkning på kroppen og sindet, hvilket ofte resulterer i en ukontrollabel trang til sukker, chips, sodavand og andre usunde fødevarer. Her er nogle af hovedårsagerne til, at stress fører til disse cravings.

Læs mere →

Tjek dit tis

Alt for mange mennesker (inklusiv mig selv førhen) giver køb på deres søvn uden at vide, hvilke store konsekvenser det ofte har. Personligt gik jeg på kompromis med min søvn, fordi jeg ikke forstod vigtigheden af søvnen og derfor ikke prioriterede den.

Læs mere →

AV mit hoved

Holistisk set er der en ganske fornuftig årsag til at kroppen sender dig hovedpine eller migræne. Når vi har hovepine, så kan vores hjerne ikke fungere så effektivt som den normalvis kan. Dette betyder, at vi bliver nød til at sætte tempoet ned og hvile mere. Og det er præcis det behov kroppen ønsker at kommunikere til vores hjerne.

Læs mere →