Stock foto 900 x 600(1)

Av! Min nakke er stiv som et bræt

Sådan oversætter du smerter til noget hovedet forstår

Kender du også til det med, at nakken føles stiv som et bræt.

Måske er det svært at dreje nakken i et højresving, når du skal se efter cyklister?

Måske kan du kun sove på den ene side, fordi det gør ondt?

Måske mærker du hovedpine, oven i nakkesmerterne der giver dig en følelse af mental overload?

Vi kommer ikke udenom at snakke om stress, når du mærker nakke udfordringer.

Færdig bum!

En af de ting, som altid går igen hos mig selv, når jeg føler mig stresset, og når jeg hjælper stressramte sjæle enten online eller på briksen til Body SDS behandlinger, det er nakkesmerter.

Og hvorfor så det?

Jo, nakken er bindeleddet mellem dit hoved (den mentale afdeling, som tænker tanker) og din krop (den, du mærker fysisk og følelsesmæssigt).

Rent fysisk sidder nakken lige midt imellem de to ovennævnte “afdelinger”.

Det, der sker…

Når du har for meget om ørerne…

Når dit hoved ikke opfatter, at det er tid til at skrue lidt ned for aktiviteterne…

Når noget bliver for overvældende følelsesmæssigt (bl.a. skabt af lavt selvværd, chok og traumer)…

……er, at hovedet bliver nødt til at lukke af, for alt det, du mærker syd for hagen.

Fordi det er svært...

Fordi det er alt for svært at være i og det føles farligt.

Det er nemmere at cutte forbindelsen til kroppen end at forholde sig til det, der har udløst følelsen/overbelastningen/smerten/stivheden i første omgang.

Sådan fungerer vores instinktive overlevelsesstrategi, når vi presser os selv for meget..

Mennesker der har lukket af til kroppen

Mennesker der har lukket af til kroppen, er ofte skønne sjæle, der (lige som jeg gjorde) er “kommet til” at give køb på deres indre opfattelse af, hvad de selv er værd.

De (vi) er typisk:

  • Meget pligtopfyldende
  • Har svært ved at sige nej
  • Elsker at gøre andre glade
  • Er ikke specielt gode til at sidde stille og lave ingenting
  • Gode til at organisere ting/projekter/fester
  • Føler ofte udmattelse og ensomhed

 

Kan du genkende dig selv i dette?

Hvordan står det til med passagen mellem dit hoved og din krop?

Er der flow og god kontakt?

Invitation

Hvis du genkender ovennævnte, så vil jeg invitere dig til at give din nakke lidt kærlig opmærksomhed i dag. Giv den de bedste arbejdsbetingelser.

Måske du lige kan rulle dine skuldre et par gange, løsne din nakke med et par blide bevægelser med hovedet, ret dig op og tag en dyb vejrtrækning.

Ær denne betydningsfulde passage mellem dit hoved og din krop. Den “bærer” dig og holder dit hoved højt.

Dit indre firma vil takke dig!

Månedens Quote

Wheater you think you can, or you think you can't. You're right.

Henry Ford

Månedens quote har haft kæmpe stor betydning for mig på min rejse som iværksætter ift. mit mindset og i forhold til min opfattelse af, hvad jeg er i stand til, når det handler om at prøve nye ting.

I denne uge får du et udpluk fra modul 4 – Mindset Makeover på mit online selvværdsforløb “Forny dit liv” Akademiet.

Figuren nederst giver et godt overblik over dit mindset. Som selvfølgelig kan være forskellig fra situation til situation.

En dag tog fanden ved mig...

Det var en helt fantastisk frihedsfølelse og denne oplevelse gjorde mig endnu mere bevidst om, hvor meget mine begrænsende overbevisninger kan begrænse mig i min hverdag.

Denne episode højnede også min bevidsthed endnu mere omkring det, at hvis du ikke stiller spørgsmålstegn ved dine egne evner, så er sandsynligheden, for at du kan, også meget højere.

Da jeg var barn og ung, cyklede jeg utrolig meget uden hænder. Både fordi jeg kunne, og så var det jo også meget praktisk ift. fx. at pakke et stykke Jenka tyggegummi ud, imens jeg cyklede. I mit voksenliv har jeg ikke haft brug for at vedligeholdt denne evne og faktisk slet ikke tænkt over det, før mine unger begyndte at øve sig i at cykle med én hånd og forsigtige, kortvarige forsøg helt uden hænder.

På et tidspunkt skulle jeg hente ungerne fra skole og var kommet noget sent ud af døren. Op på cyklen og så afsted med vanterne i den ene hånd. Jeg forsøgte adskillige gange at tage vanterne på, men jeg havde ikke troen, rutinen og balancen til at køre uden hænder (troede jeg), så jeg måtte stoppe helt op og tage vanterne på. Det her scenarie gentog sig nogle gange den vinter, og ud over at jeg selvfølgelig gjorde mig nogle tanker om, hvorfor jeg var sent på den, så tænkte jeg også over, hvorfor det ikke kunne lykkes at køre uden hænder.

Jeg kom frem til, at jeg ikke troede på, at jeg kunne og jeg var bange for at vælte. En dag tog fanden ved mig og jeg ændrede min overbevisning fra “det kan jeg ikke” til “det kan jeg sgu godt”… Jeg satte mig op på cyklen med vanterne i hånden og cyklede afsted. Jeg trak vejret roligt og så løftede jeg begge hænder fra styret og lod som om at jeg kunne. Og tadaaa…. Jeg kunne cykle hele vejen ned af gaden og fik vanterne på, uden overhovedet at være ved at vælte.

Dette kan koges ned til følgende sætning

Dine tanker afgør dine følelser, dine følelser afgør dine valg, dine valg afgør dine resultater og, i sidste ende, dine resultater afgør nye tanker.

Med resultater mener jeg resultatet af de valg, du træffer og dette er ikke nødvendigvis et “færdigt resultat” men nærmere efterspillet kan man sige.

Tusind tak fordi læste med i det sidste indlæg i denne måned. Jeg glæder mig til dele endnu flere anti-stress tips og indsigter med dig i næste uge.

Og en speciel tak til jer der delere  Anti-stress Magasinet med jeres netværk. Det er jeg dybt taknemmelig for.

Kh Trine

Se også...

Episode 1: Ro på mor

I 2014 fik jeg mit andet barn og så begyndte facaden for alvor at krakelere. Jeg kunne ikke længere følge med i min rolle som over-pleaser, over-doer og over-performer og jeg oplevede at det var enorm skamfuldt ikke at kunne “finde ud af det” med at være en god mor.

Hjertelig velkommen til denne første udgave af min podcast Ro på mor.

Læs mere →

Livet efter de 50 – del 4:4

I dag skal vi snakke om nydelse misforstås lidt, alt efter hvad der nu kommer først frem på nethinden. Nydelse mange ting. Jeg vil gerne snakke generel nydelse ift livet. Som jeg selvfølgelig ville ønske at jeg havde lært længe inden jeg fyldte 50 år.

Læs mere →

Livet efter de 50 – del 3:4

Hvordan skaber man sit drømmeliv? Mange drømmer om noget andet, men de færreste kender opskriften på drømmelivet og vejen derhen ender derfor med at bliver både hård og bumlet. Lyt med og få indsigt i de 3 ting som har været afgørende på min vej mod drømmen.

Læs mere →

Livet efter de 50 – del 2:4

Og pludselig stod jeg der, alene i et øjebliks stilhed midt i min 50 års fødselsdagsfest. Musikken spillede blidt i baggrunden, mens latter og snak fyldte luften. Jeg så mig omkring og kunne mærke at de virkelig hyggede sig. Og så, som et lyn fra en klar himmel, ramte det mig – en bølge af følelser, som jeg slet ikke havde set komme. Tårerne begyndte forsigtigt at trille ned af mine kinder.

Læs mere →

Livet efter de 50 – del 1:4

50… Det er jo bare et tal… Sådan har jeg tænkt flere gange det sidste år omkring det faktum, at jeg nu er en version 5.0. Halvtreds, håbefuld og handlekraftig (afledt af fyrre, fed og færdig…). Ord som jeg på ingen måder kunne relatere til, da jeg var 40 år.

Læs mere →

Åh nej… Motion!

Stress er ofte årsagen til at vi kan føle os både fysisk og mentalt udmattede. Denne udmattelse kan mindske energiniveauet og motivationen til at deltage i fysisk aktivitet. Træthed og udmattelse er almindelige symptomer på stress, hvilket kan gøre selv simple træningsrutiner overvældende.

Læs mere →