16

Undgå stress inden sommerferien

Kender du Duracell-batteri-syndromet?

Jeg husker tydeligt, da min far for mange år siden sagde til mig:

“Du er lige som et duracell batteri”

Det han mente var, at når jeg kom på sommerferie i Portugal hos ham, så havde jeg altid fuld smæk på de første dage og først herefter var det muligt for mig at sætte tempoet lidt ned.

Jeg havde afsindig svært ved at komme ned i gear, fordi mit nervesystem altid var på overarbejde. Og bare fordi kalenderen sagde ferietid, var det ikke ensbetydende med, at mit indre system fulgte med.

På det tidspunkt vise jeg intet om nervesystemets indvirkning på kroppen og jeg havde ikke lært, at det er en god ide at geare lidt ned på job inden ferien, således at overgangen ikke er så brat. Jeg havde heller ikke lært, at det er helt ok at være lidt rastløs de første dage af ferien og faktisk ganske normalt.

Siden jeg skiftede karriere fra servicechef i Salling stormagasin til Body SDS kropsterapeut tilbage i 2019, har jeg hvert år øvet mig i at starte min ferie nogle dage før min familie går på ferie. På den måde har jeg haft mulighed for at aflade lidt og få styr på ting der skal ordnes inden ferien. I år har jeg taget endnu et kvantespring. Jeg rejser 1 uge i forvejen til Portugal for første gang siden ungerne kom til. Jeg skal være i og nyde mit eget selskab. Stabilisere og gøre mit nervesystem endnu mere robust ved at være i naturen og dyrke Body SDS træning. Slappe af og nyde solen. Læse bøger og spise lækker mad. 

Og så skal jeg filosofere over, hvordan nydelse egentlig ser ud for mig og hvordan jeg får endnu mere nydelse ind i mit liv.

Jeg kommer helt sikkert til at savne mine unger, men jeg ved, at denne investering kommer mange gange igen. Og så bliver det altså også lidt rart, bare kun at skulle sørge for mig selv…

En gave til dig

Sidste år lavede jeg denne guide til mine onlineforløbs deltagere og jeg har lyst til at dele den her også. Mit ønske med denne lille e-guide er, at hjælpe dig til at skabe de bedste betingelser for en dejlig ferie, hvor du opnår lige præcis den følelse, du trænger allermest til at mærke i din ferie. Jeg har selv brugt mange ferier på at øve mig i at blive god til at holde ferie og tænkt over hvordan, jeg bedst muligt kan hjælpe mig selv til at skabe en ferie, der bliver, som jeg drømmer om. De overvejelser vil jeg rigtig gerne dele med dig. Kig med her i min ferie-guide og få både tips og glimt fra mine mange ferieminder på Algarve kysten i Portugal. Rigtig god fornøjelse!

Månedens Mantra

Jeg har tillid til, at når jeg beroliger mit nervesystem, så vil løsningerne komme.

Trine - Prima Vida

Tusind tak fordi læste med i denne uges indlæg i Anti-stress Magasinet. Jeg glæder mig til dele endnu flere anti-stress tips og indsigter med dig i næste uge.

Kh Trine

Se også...

Livet efter de 50 – del 2:4

Og pludselig stod jeg der, alene i et øjebliks stilhed midt i min 50 års fødselsdagsfest. Musikken spillede blidt i baggrunden, mens latter og snak fyldte luften. Jeg så mig omkring og kunne mærke at de virkelig hyggede sig. Og så, som et lyn fra en klar himmel, ramte det mig – en bølge af følelser, som jeg slet ikke havde set komme. Tårerne begyndte forsigtigt at trille ned af mine kinder.

Læs mere →

Livet efter de 50 – del 1:4

50… Det er jo bare et tal… Sådan har jeg tænkt flere gange det sidste år omkring det faktum, at jeg nu er en version 5.0. Halvtreds, håbefuld og handlekraftig (afledt af fyrre, fed og færdig…). Ord som jeg på ingen måder kunne relatere til, da jeg var 40 år.

Læs mere →

Åh nej… Motion!

Stress er ofte årsagen til at vi kan føle os både fysisk og mentalt udmattede. Denne udmattelse kan mindske energiniveauet og motivationen til at deltage i fysisk aktivitet. Træthed og udmattelse er almindelige symptomer på stress, hvilket kan gøre selv simple træningsrutiner overvældende.

Læs mere →

Ustyrlige cavings

Stress kan have en dybtgående indvirkning på kroppen og sindet, hvilket ofte resulterer i en ukontrollabel trang til sukker, chips, sodavand og andre usunde fødevarer. Her er nogle af hovedårsagerne til, at stress fører til disse cravings.

Læs mere →

Tjek dit tis

Alt for mange mennesker (inklusiv mig selv førhen) giver køb på deres søvn uden at vide, hvilke store konsekvenser det ofte har. Personligt gik jeg på kompromis med min søvn, fordi jeg ikke forstod vigtigheden af søvnen og derfor ikke prioriterede den.

Læs mere →

AV mit hoved

Holistisk set er der en ganske fornuftig årsag til at kroppen sender dig hovedpine eller migræne. Når vi har hovepine, så kan vores hjerne ikke fungere så effektivt som den normalvis kan. Dette betyder, at vi bliver nød til at sætte tempoet ned og hvile mere. Og det er præcis det behov kroppen ønsker at kommunikere til vores hjerne.

Læs mere →