Chock og traumer i kroppen

Det ved du måske ikke om chok og traumer i kroppen

Chok og traumer stagnerer i kroppen og kan vise sig som bla. smerter, uro og opgivenhed.

Vi oplever alle chok og traumer gennem livet. Men der er stor forskel på, hvordan vi dealer med dem og påvirkes af dem.

Er dit selvværd/din indre følelsesmæssige robusthed høj og dit indre system roligt, så vil du evne at komme videre langt hurtigere end hvis du har lavt selvværd og et uroligt nervesystem/indvendig stress.

Min allerførste mentor og læremester omkring selvværd (hvad synes jeg selv, at jeg er værd ift. andre) lærte mig et udtryk, som jeg har elsket lige siden, og det er “stress på celleplan”.

For mig er det ret tydeligt at mærke, når jeg får klienter på briksen til Body SDS sessioner, om der er en form for “stress på celleplan” på spil. Hvis der er det, så betyder det ofte, at vi skal starte med at forløse gamle chok og traumer.

Chok og traumer kan opstå på to måder:

Enkeltstående episode

En enkeltstående episode, som var så følelsesmæssig overvældende, at dit indre system ikke var i stand til at håndtere den.

Det handler ikke så meget om karakteren af traumet, men om den følelsesmæssige afmagt eller manglende regulering fra trygge omgivelser du oplevede.

Gentagne episoder

Gentagne episoder af indre selvkritik, i forbindelse med den adfærd, som vores nærmeste voksne har udvist, da vi var børn og (ofte helt ubevidst) har givet os en opfattelse af, at vi ikke var gode nok, søde nok, hurtige nok, kloge nok, smukke nok, stærke nok, betænksomme nok, nævn selv flere. Kort sagt, en form for forkerthedsfølelse eller følelsen af ikke at være god nok. 

Gentagne episoder af afmagt f.eks. i forbindelse med mobning, sygdom eller andre stressende livsomstændigheder.

Disse indre kodninger kan følge os hele livet, (og spænde ben for oplevelsen af glæde og ro i hverdagen), hvis ikke vi er bevidste om dem.

Det er ofte derfor, at det kan føles som at ”slå i en pude”, når vi forsøger at ændre adfærd, vaner eller sætter nye mål. Ligesom selvkærlige rutiner fx. gåture, pauser, yoga og sund mad kan virke nytteløst, fordi det ikke gøre den store forskel. Årsagen kan være, at noget spænder ben og gør arbejdet meget sværere og komplekst.

Rigtig mange mennesker er ikke bevidst om, at der kan være noget på spil i forhold til uforløste eller u-rummede følelser, men kan tydeligt mærke, at de tit aktiveres af bekymring, vrede, ked-af-det-hed, sorg eller afmagt.

Hvordan chok og traumer kommer til udtryk i din fysiske krop, følelsesmæssigt eller tankemæssigt, er meget forskelligt, men ofte er søvnproblemer, overtænkning, selvbebrejdelse og pleaseri et direkte resultat heraf.

Vid at der altid ligger en (måske fortrængt) årsag til, at noget føles svært eller overvældende.

Hjertelig velkommen til denne uges udgave af Anti-stress Magasinet.

"Malenes" historie

"Fra udbrændt til overskud"

I denne uges indlæg har jeg fået lov til at dele en af mine skønne og seje klienters transformation.

Da Malene trådte ind i klinikken første gang, så hun meget træt ud. Det var tydeligt, at nerverne hang uden på tøjet og hendes indre følelsesmæssige tilstand var virkelig overloadet.

Tårerne piblede frem, og hun tørrede dem forlegent væk, imens hun fortale, hvordan hun endnu engang befandt sig i en stress-sygemelding og havde svært ved at overskue hverdagen med tre børn under 10 år.

Det, der fyldte mest for Malene, var  bekymringer over, hvordan hun skulle få løst nogle helt konkrete problemstillinger, som der (jo ofte) er i en børnefamilie. Ved at give hendes krop en form for nulstilling og boost gennem Body SDS behandlingen, samtidig med at hendes hoved fik forståelse for, hvor tingene var kørt af sporet, så formåede vi i fællesskab at oprette tro og tillid til at det nok skulle gå.

"Der er bare så meget der giver mening nu"

Da jeg så Malene igen, mindre en 3 uger efter første session, udbrød hun spontant:

“Der er bare så meget, der giver mening nu”.

Og hun fortsatte med at fortælle, at hun jo i bund og grund godt viste, hvad hun skulle gøre, men egentlig var bange for at tage hul på det. Dét, der havde gjort forskellen for Malene var, at hun havde fornemmet, at jeg troede på hendes evner til at hun godt kunne, og så turde hun godt.

I tiden efter gik det stærkt med at etablere nye selvkærlige vaner og Malene begyndte at slippe kontrollen ift. de konkrete problemstillinger i familien. Det gav synlige resultater meget hurtigt og også blod på tanden til flere forandringer.

Gennem ihærdig indsat, båret af en vilje om at slippe stressens tag, lærte Malene flere og flere værktøjer til både at forstå, hvor stressen stammede fra, hvorfor kroppen larmede konstant og hvorfor det ikke var lykkedes hende at undgå endnu en stress-sygemeldingerne.

Røvdage

Malenes rejse har ikke kun været fryd og gammen. Der har bestemt også været røvdage… Hvor frygt, angst, tvivl og håbløshed har fyldt.

Forskellen er dog, at nu evner hun at sige “pyt” i langt højere grad end tidligere. De trælse ting er der stadig, men det aktiverer ikke Malenes nervesystem på samme måde som tidligere, fordi hun samarbejder med med sin krop og  har fået forløst de gamle usande tanker og traumer, som ofte var årsagen til, at hun følte sig presset og utilstrækkelig som mor og hustru.

Hvad fanden skal jeg stille op?

Malenes historie rører mig på mange måder. Den bekræfter mig i den grad i, at der er noget at stille op! Vi ikke bare skal lade os nøjes med stress og ubehag og en krop fyldt med smerter. Og hvis lægen har givet op, så er det fordi det er tid til en anden vej.

Malene er gået fra “hvad-fanden-skal-jeg-stille-op” til “jeg-tager-det-oftest-som-det-kommer”. Udelukkende ved at lære at oversætte, hvad det er hendes krop har prøvet at kommunikere til hende i mange år.

Det har givet rigtig mange aha-oplevelser, men også gjort hverdagen meget nemmere og med væsentlig færre bekymringer.

For første gang i meget lang tid, fandt Malene modet til at tilmelde sig et weekend kursus i den anden ende af landet, og selvom hun var spændt og en lille smule nervøs, så slog det hende ikke ud. Fordi hun havde fået sin tillid til egne evner igen.

Jeg håber, du vil sende en kærlig tanke afsted til Malene, det har hun i den grad fortjent.

“Da du sagde: “Bare prøv”. Så turde jeg godt”

Malene

Mor til 3

Betyder det så, at Malene aldrig vil møde modgang igen?

Nej desværre… Og det vil også være meget urealistisk at tro på. Men det, der gør hele forskellen, når livet igen rammer, er, at der nu i Malenes værktøjskasse findes konkrete hjælpemidler, som hun kan tage i brug, og dermed minimere ubehagsfølelsen og hurtigere komme i balance igen.

Nysgerrig på flere solstråle historier?

Månedens Quote

Fall in love with the process, and the results will come

Ukendt

Månedens quote går godt i spænd med månedens mantra jeg delte i månedens første indlæg.

Forestil dig, at du skal til Italien på ferie, og du kan vælge mellem to måder at rejse på:

Enten flyver du direkte fredag eftermiddag lige efter arbejde, får flyveturen overstået og er fremme til sen aftensmad…. Eller… Du afsætter 3 dage til en køretur med pitstop forskellige steder, hvor lysten til pause melder sig eller du er blevet nysgerrig for, hvad stedet byder på.

Du ser nye smukke destinationer, som kunne blive feriemål en anden gang, du møder venlige mennesker, der gør dine ophold til skønne minder, du spiser dejlig mad, der gør dig godt, og du ankommer til Italien glad og fyldt af gode oplevelser.

Samme destination, men to forskellige rejser.

Vi behøver ikke dømme om den ene måde at rejse på er bedre end den anden, men hvis vi overfører billedet til vores liv, – måden vi lever vores liv på, så gør det en kæmpe forskel om vi “bare” skal have rejsen overstået eller vi formår at være tilstede i vores liv med det, der sker.

Om vi kan lære os selv at nyde livets processer i al deres mangfoldighed.

Tro på, at ved at være i nu’et og i processen, skal vi nok nå målet.

Hvor sætter du dit fokus?

På processen eller på målet?

Tusind tak fordi læste med i det sidste indlæg i denne måned. Jeg glæder mig til dele endnu flere anti-stress tips og indsigter med dig i næste måned.

Jeg overvejer at lave en brevkasse, så har du spørgsmål om kroppen og stress, så skriv endelig til mig på [email protected], så kan det være at det er dig jeg vælger ud. Alle henvendelser behandles selvfølgelig helt anonymt.

Kh Trine

Se også...

Episode 5: Presset på tid mor?

I dag få du en lille to-go-to-plan til din mor førstehjælpskasse, som du kan hive frem, når alt er kaos, og det hele føles umuligt at nå. Det er til de her perioder, hvor der er alt for lidt tid. Og hånden på hjertet, som børnefamilie, så er der rigtig mange perioder, hvor man føler, at man har for lidt tid.

Læs mere →

Episode 4: Mental førstehjælp

4. episode er dedikeret til dig, som som tænker rigtig meget og som føler dig maks presset og måske ikke er klar over hvorfor. Jeg har lavet en lille renseserviet til dig, som du kan lægge på lager i din mor førstehjælpskasse, som du kan bruge, når du har brug for lige at få overblik over “hudafskrabningen”.Altså til de her perioder, hvor du måske tvivler rigtig meget på dit morskab.

Læs mere →

Episode 3: Hvornår er nok nok?

eg opdagede, at jeg havde slukket lyset i min datters øjne. Hun sad bare der, lille bitte og helt forsvarsløs. Hun blev bare angrebet af mine ord. Hun græd ikke engang. Hun var bare helt tom. Lige der mærkede jeg sådan en kæmpe stor sort kugle i mit solarplexus, lige under brystet.

Læs mere →

Episode 2: Følelsesmæssig førstehjælp til mor

Kære Mor Er det en af de der dage i dag, som nærmest får en til at kaste håndklædet i ringen af bare afmagt. træthed, ked ad det hed eller raseri, så lyt med her og få akut førstehjælp til dit morliv. Jeg deler mit lille to-go-to trick som ofte forløser det største følelsesmæssige stormvejr inde i dig.

Læs mere →

Episode 1: Ro på mor

I 2014 fik jeg mit andet barn og så begyndte facaden for alvor at krakelere. Jeg kunne ikke længere følge med i min rolle som over-pleaser, over-doer og over-performer og jeg oplevede at det var enorm skamfuldt ikke at kunne “finde ud af det” med at være en god mor.

Hjertelig velkommen til denne første udgave af min podcast Ro på mor.

Læs mere →

Livet efter de 50 – del 4:4

I dag skal vi snakke om nydelse misforstås lidt, alt efter hvad der nu kommer først frem på nethinden. Nydelse mange ting. Jeg vil gerne snakke generel nydelse ift livet. Som jeg selvfølgelig ville ønske at jeg havde lært længe inden jeg fyldte 50 år.

Læs mere →